Kursusaktivitet

Aktuelle arrangementer

Sæt et stort kryds i kalenderen på følgende datoer og vær med til at styrke og fremtidskalibrere din forretning via forskellige workshops og projekter, som Destination Limfjorden afholder for turisterhvervet i Limfjordslandet.

03.12.20: Online Workshop: Fremtidens outdoor turister (Back to Business)

I forbindelse med projektet 'Back to Business - Back on track', inviterer vi turismeerhvervet i Destination Limfjorden til en online workshop omkring ”Fremtidens outdoor turisme”, torsdag den 3. december kl. 9.00-12.00. 

Det er Marie Madzak fra Teknologisk institut og Thomas Kjerstin fra Nordic Destination, som vil stå for denne workshop.or turisme. De fortæller om hvordan outdoor-markedet ser ud, hvad der rører sig og hvad fremtidens outdoor turister ønsker. De vil kigge på hvilke barrierer der kan være, hvor potentialerne ligger og hvad konkurrenceparametrene er. Derudover kommer vi med konkrete eksempler på nogle, der har tilpasset deres tilbud samt med løsningsforslag i form af samarbejde på tværs.

Læs mere om programmet og tilmeld dig via linket: Fremtidens outdoor turister

Læs mere om projektet Back to Business - Back on Track

 

15.12.20: Workshop: Forretningsudvikling 

Sted: Roslev vandrehjem, kl. 9.00-15.00

Vær med til at udvikle din forretning i vores workshop, torsdag den 15. december 2020 – og få inspiration, værktøjer og sparring undervejs. Det kommer til at handle om din forretning og hvordan du bliver i stand til at tjene flere penge. 

Vi kommer blandt andet til at arbejde med

  • Den værdi, din forretning skaber
  • Kunderelationer
  • Målgrupper
  • Kommunikation og kanaler
  • Økonomi og ressourcer
  • Nøgleaktiviteter
  • Samarbejder

Læs mere om programmet og tilmeld dig via linket her: Online workshop - forretningsudvikling

    Læs mere om projektet SOS-Limfjorden

     

    07.01.21: Green Limfjorden - Green Key

    Bæredygtighed er en fremstormende trend i turismen ligesom i resten af samfundet. Flere og flere giver udtryk for, at de vil vælge ferie med udgangspunkt i klima- og miljøhensyn.

    Målet med indsatsen er at øge din virksomheds konkurrenceevne og forbedre alle tre bundlinjer. Både den økonomiske, den miljømæssige og den sociale bundlinje. Grundstammen i forløbet er fire workshops, hvor turismevirksomheder samles med mulighed for at udveksle erfaringer og samarbejde om grønne tiltag:

    • 7. januar kl. 9-13: Bæredygtig turisme – Efterspørgsel og metoder.
    • 21. januar kl. 9-13: Green Key i praksis.
    • 4. feb. kl. 9-13: Anskaffelser og affald.
    • 4. marts kl. 9-13: Adfærd - gæster og medarbejdere.

    Mellem hver workshop arbejder man hjemme med Green Key kriterierne. Forløbet faciliteres af Destination Limfjordens projektkonsulent, og til hver workshop trækkes eksterne oplægsholdere ind, ligesom der vil være en kort rundvisning hos værten med fokus på grønne tiltag.

    Læs mere i forløbsbeskrivelsen og tilmeld dig via tilmeldingssiden.

     

    19.01.21: Masterclass i produktudvikling

    Nye ferievaner kalder på nye oplevelser og produkter. 2020 har været det mest uforudsigelige år i mands minde, og gæsterne gør ikke som de plejer. Og det er der muligheder i. Destination Limfjorden har sammen med PrimusMotor sammensat et forløb, som giver din virksomhed mulighed for at udvikle nye produkter og tilbud.

    Målet med indsatsen er at øge din virksomheds attraktions- og konkurrenceevne.

    Masterclass-forløbet består af tre sammenhængende workshops på tre tirsdage. Her er der fokus på udvikling af produkter og oplevelser. Forløbet afrundes den 8. marts, hvor de udviklede produkter præsenteres og fejres i forbindelse med Destination Limfjordens generalforsamling.

    19. januar 2021 kl 9-15. Vi skaber fundamentet for produktudvikling

    26. januar 2021 kl 9-15. Vi udvikler nye og innovative oplevelsesprodukter

    9. februar 2021 kl 9-15. Vi beskriver og prissætter de nye oplevelsesprodukter og gør klar til salg

    8. marts 2021. Kom og oplev, hvad der rører sig i destinationen. Og se alt det, der er blevet skabt i løbet af forløbet i et kæmpe showroom. 

    Læs mere i forløbsbeskrivelsen og tilmeld dig via tilmeldingssiden.

     

    08.03.21: Generalforsamling

    Yderligere info om tid og sted følger.

     

     

     

    Projekterne er støttet af

    Image removed.